Den faglige linje

Den Faglige Linje

Vi tilbyder differentieret undervisning i dansk, matematik og engelsk. Alt efter, hvad dine ønsker er, og hvad du gerne vil bruge din viden til i forhold til fremtidig job eller undervisning på VUC. Dette kan f.eks. være FVU (Forberedende Voksenundervisning) eller 9. kl. – G niveau.

Praktisk anvendt dansk, matematik og engelsk vil også kunne indgå i undervisningen.

Ønsker du på et tidspunkt at tage prøver f.eks. i dansk eller matematik, hjælper vi dig med at tilmelde dig kurser på VUC, hvor det er muligt at gå til eksamen. Derudover støtter vi dig med lektiehjælp til de opgaver, du får op til prøverne.

VUC tilbyder e-learning, hvor man laver sine opgaver på pc, og hvor vi kan hjælpe og støtte på STU.

Ønsker du at tage nogle andre fag eller få undervisning, som vi umiddelbart ikke kan tilbyde, så gør vi, hvad vi kan for at undersøge, om fx daghøjskole/aftenskole er en mulighed for dig. 

Finder vi i fællesskab noget relevant og noget, som du har lyst til, så hjælper vi dig naturligvis med at blive tilmeldt og starte op.

Ordblindeundervisning

Hvis du er ordblind, kan vi arrangere undervisning på VUC i dansk, matematik og engelsk.

Er du i tvivl, om du er ordblind, kan vi sammen booke en ordblindetest på VUC. Efterfølgende vil du kunne følge ordblindeundervisning der.