Stamhold 1C

Stamhold 1C henvender sig til unge mennesker med generelle indlæringsvanskeligheder og særlige kognitive udfordringer. Vores unge kan have usynlige handicaps, som f.eks. autisme, ADHD og ordblindhed. Nogle unge kan også have fysiske handicap.

Undervisningen

På Stamhold 1C er der mulighed for at udvikle sig i et trygt og anerkendende ungdomsmiljø – med respekt for hinandens forskellighed. Vi anvender pædagogiske redskaber som socialhistorier, visualisering og de 10 H’er.

Undervisningsaktiviteter

  • Morgenmøde – her gennemgår vi dagens program, planlagte aftaler, aktiviteter, mv.
  • Individuel undervisning (særligt tilrettelagt dig).
  • Eleverne indgår i linjefag mandag og tirsdag, samt for nogle elever hver onsdag.
  • Samfundsfag, idræt, musik, særlige interesseområder mv.
  • Undervisning i ADL (almindelig daglig læring). F.eks. Indkøb madlavning, rengøring, tøjvask, træning i selvtransport og anden praktisk orienteret undervisning.
  • Elevsamtaler om dine ønsker, behov og mål på STU (personligt, fagligt, socialt og praktik).
  • Udførelse af daglige/ugentlige opgaver – træning af ansvarsområder (selvstændigt/støtte).
  • Fælles projekter.
  • Seksualundervisning i uge 6.
  • 4 valgfagsperioder af en uges varighed.
  • Dokumentar/livsstilsrelevante programmer.
  • Kulturelle, erhvervsrettede og samfundsrelaterede ture.
  • Sociale aktiviteter (spil, samvær på tværs af holdet, sjov og ballade).

Individuel forløbsplan

  • Alle elever på STU har deres egen forløbsplan. Uddannelsesplanen er individuel og er udarbejdet i samarbejde med eleven og UU-vejleder og tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, drømme og ønsker. Igennem din STU vil du sammen med din kontaktperson løbende udarbejde – og arbejde med nye mål.

Prøver og supplerende undervisning

  • Hvis du ønsker at tage prøver i dansk eller matematik i FVU (forberedende voksen undervisning), hjælper vi dig med at tilmelde dig kurser på f.eks. VUC.
  • Vi hjælper dig med lektiehjælp til de opgaver du får og op til trinprøverne
  • Ønsker du at tage nogle andre fag som vi umiddelbart ikke udbyder selv, hjælper vi dig med at undersøge hold på ungdomsskole eller aftenskole
  • Hvis du finder tilbud du har lyst til, hjælper vi dig med at blive tilmeldt 

Praktikker

I løbet af uddannelsen vil eleven komme i relevante praktikker. Der udarbejdes en praktikaftale, hvor særlige ønsker og behov tilrettelægges. Undervejs og efter endt praktik evalueres praktikken med eleven, praktikpladsen og kontaktpersonen.

Få papir på dine evner

Når du afslutter din uddannelse på stamhold 1C, får du et Kompetence bevis på dine kompetencer og alt det, du har lært - fagligt, personligt og socialt.

Har du lyst til at gå på Stamhold 1C?

Har du lyst til at være en del af Stamhold 1C, så skal du kontakte din UU-vejleder, som kan hjælpe dig videre og rådgive dig i forhold til indstilling og visitation.